Onlinebooking for fotografer: fotoseancer, depositum og levering af galleriet

Maddie fotograferer bryllupper og familieportrætter fra et ekstra værelse i det vestlige Auckland. De første to år boede hele hendes bookingsystem i hendes DM'er på Instagram. Nogen skrev og spurgte til en mini-seance i foråret, hun svarede med priser, de blev tavse, hun fulgte op en uge senere, de sagde, at de stadig var interesserede, og et sted i det langsomme frem og tilbage drev halvdelen af dem væk. Dem der faktisk bookede, glemte det nogle gange, for en beskedtråd er ikke en aftale.

En bookingside, der svarer på spørgsmålene for dig

Det, der åd Maddies aftener, var at svare på de samme tre spørgsmål: hvad tilbyder du, hvad koster det, og har du tid på den her dato. En bookingside svarer på alle tre på én gang. Hun listede sine typer af seancer, som et menukort lister retter: en klassisk portrætseance, en mini-seance, en hel bryllupsdag, hver med længde og pris allerede på kortet. En kunde åbner siden, ser prisen uden at spørge, vælger en dato ud fra hendes reelle ledige tider og booker. Ingen tråd. Ingen opfølgning. Hun vågner op til en booket lørdag i stedet for et spørgsmål om en.

Et depositum gør et måske til et ja

En reserveret dato uden noget bag sig er det dyreste, en fotograf ejer, for du siger nej til andre for at holde den. Så Maddie satte et depositum på hver eneste seance. Når en kunde booker, betaler de et fast beløb på forhånd, og resten forfalder på dagen. Pengene lander direkte på hendes konto, ikke hos en platform. Effekten handler sådan set ikke om pengene. Den handler om, at en person, der har betalt et depositum, møder op, og at en person, der ikke har, nogle gange ikke gør. De udeblivelser, der plejede at koste hende en hel lørdag, stoppede stort set.

Depositummet handlede aldrig om pengene på dagen. Det handlede om at vide, at dagen rent faktisk var virkelig.

Galleriet ligger på det samme link

Her kommer den del, der overraskede hende. Den kunde, der bookede fotoseancen, har allerede et login til Maddies side, knyttet til den mail de bookede med. Så når redigeringen er færdig, lægger hun billederne op i et privat galleri på den samme konto, og kunden ser sine billeder der, hvor de allerede regner med at kigge. Intet nyt værktøj at lære, ingen tredjepartsside til billedvalg med sit eget kodeord, ingen zip-fil der fylder en indbakke op. De åbner det link, de allerede havde, og der ligger billederne.

Galleriet løser to opgaver på én gang. Det leverer arbejdet, og det sælger ekstraydelserne. Maddie inkluderer et bestemt antal redigerede billeder i prisen, og kunden sætter hjerte på dem, de vil have. Bliver de forelskede i flere end det inkluderede antal, viser galleriet præcis, hvad de ekstra koster, de betaler, og først da låses downloaden i fuld opløsning op. Indtil de gør det, er hvert billede en prøve i webopløsning med vandmærke. En stædig person kan tage et screenshot af en forhåndsvisning, men får kun versionen med vandmærke, og det er hele pointen.

Det, hun holdt op med

• At besvare DM'er om pris og ledige tider én ad gangen om aftenen efter en hel dag med fotografering
• At rykke for depositum via bankoverførsel og holde styr på, hvem der faktisk havde betalt
• At betale for et separat værktøj til billedvalg og gallerier oven i alt det andet
• At miste salget af ekstra print og ekstra billeder, der plejede at glide væk i en opfølgende mail, ingen fik sendt

Intet af det her kræver, at en fotograf skal blive forretningsmenneske fra den ene dag til den anden. Du lægger dine seancer online, du slår et depositum til, og du leverer galleriet der, hvor kunden allerede er. Administrationen flytter stille og roligt væk fra dine aftener, udeblivelserne forsvinder, og de ekstra salg, der plejede at falde ned mellem sprækkerne, dukker op af sig selv. Du får aftenerne tilbage til at redigere, eller til ikke at redigere, hvilket efter en bryllupssæson er sin helt egen slags luksus.